Hundeaktiviteter:

Jeg går gerne til lydighedstræning med den yngste af hundene, så de alle har fået en basistræning. Jeg har været glad for at gå til DKK's Familiehundetræning i Middelfart med Hera. Det passer fint til både mit og Berner Sennenhundens   temperament. Det er en rigtig god og varieret træning, som ingen af os kører træt i.

Desuden udstiller vi, i det omfang tiden og opdrættet tillader det. Der går nogen tid, inden en tæve, der har fået hvalpe, bliver i form til udstilling igen. Tæven taber det meste af pelsen ca. 10 uger efter fødslen, og det tager tid at få ud i en pæn længde igen.

Her er Hera (th) som hvalp med på skue i Vejen sammen med hendes oldemor Ginger (tv) og hendes mormoster(im).


Her fra vores juleudstilling i Strib 25/11 2006. 4 ud af 5 hvalpe fra Java's kuld født i marts 2006 var med.
her ses fra venstre Isabella, Isolde, Idun og Isak. De 3 tæver fik 1. præmie og Isolde blev placeret som nr. 4. Hannen fik en 2. præmie. Han mangler lidt masse endnu. De har alle et godt og udadvendt temperament. De var lidt livlige at få til at stå pænt, men de er jo heller ikke mere end 8 mdr. Det var rigtigt dejligt at se dem.

Jeg har også haft Java med til UHM test, hvilket var særdeles spændende både for mig og for Java. Vi havde en rigtig god dag, hvor vi fik bekræftet, hvad vi selvfølgelig vidste i forvejen, at Java er en rigtig god hund med en god psyke.

Vi har deltaget i Veterandag med Bessie, da hun levede, og vi havde en rigtig god dag sammen med de andre veteranhundeejere.